side 55 / 57  |   første side forrige side 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 næste side sidste side

no photo
• 2006-05-25 •
Ja, der er gået noget tid siden vi har opdateret sidst, og mange ting er sket. Vi har fået den endelige dom fra DKK på Bronkos HD og AA og som ventet var hans hofter ikke gode og blev vurderet til E. Albuerne var derimod mere positivt end først antaget, og det blev til 1. Bronko blev jo som sagt opereret for ledmus, og kommet rigtigt ovenpå igen, ikke fordi det tog lang tid at komme sig, allerede dagen efter var han klar til at gå tur. Dog holdte vi ham i ro i en uges tid, og startede så småt med genoptræning, dvs. svømning og gåture på stranden på blødt underlag.

Med hensyn til Mille og inseminering, ja så gik hun desværre tom igen. De var mega ærgerligt for vi ville rigtigt gerne have en hvalp fra hende. Men det passede altså ikke lige damen denne gang. Hun har nogle hormonforstyrrelser har vi fået af vide af dyrlægen. Så næste gang hun skal parres/insemineres skal dyrlægen være meget mere ved sidelinien. For vi vil prøve en gang mere med hende. Lykkedes det ikke den 3. gang, så dropper vi hvalpe på hende, for så vil hun nok bare ikke have hvalpe

Ellers går det bare derud af, de hygger sig mega meget og er begyndt at holde ekstra meget af hinanden, for de kysser da hele tiden, tungekys endda. De er simpelthen så søde sammen.

no photo
• 2006-03-31 •
For en uge siden blev Bronko HD og AA fotograferet og vi var meget spændte på at høre om vi havde den perfekte hanhund som så skulle bruges til avl. Dog var vi en anelse nervøse angående hans albuer, fordi han var øm når vi havde motioneret meget. Vores anelser blev desværre bekræftet, for da vi kom for at hente ham på dyrehospitalet fik vi den besked at det var ret alvorligt. De kunne se på røntgen billederne at der lå nogle fragmenter der inde i albuerne og det var grunden til hans halten. Vi fik den besked at en operation snarest kunne hjælpe ham meget. Så vi bestilte en tid til operation ugen efter, altså i dag. Jeg kørte op med ham kl. 8 og han fik noget beroligende, jeg kørte igen og kunne hente ham igen kl. 15. Både Klaus og jeg kørte op for at hente ham. Vi fik lov at se optagelsen fra operationen, og det var lidt vildt. Han havde ledmus i svær grad og der var rigtigt meget der skulle fjernes, og operationen havde taget meget længere end beregnet. Man det var godt at det blev fjernet, for nu har han rigtig gode chancer for at få gode forben igen. Hans dysplasi i albuerne som blev vurderet til 2 eller 3 vil stadig være der. Nu slapper vi bare alle af hjælper Bronko med at komme på benene igen.

Hans hofter som også blev fotograferet sidste fredag, var til vores store overraskelse også rigtige dårlige, dyrlægen sagde D -E. Hvilket man må sige er ret dårligt, det kan næsten ikke blive værre. Man han er stabil i bag benene og det skyldes hans gode muskler og den slanke linie han kører, han har overhoved ingen gener med bag benene nu, så vi håber bare på at han heller ikke får det. Vi har skiftet foder, til noget med højt indhold af fiskeolie, som skulle hjælpe med at gendanne lidt brusk mellem knoglerne, så han ikke får smerter.

Apropos foder, så der det bare SÅ FANDENS VIGTIGT at fodre hundene rigtigt, og følge de anvisninger dyrlægerne giver. De anvisninger fx. Royal Canin giver er nøje beregnet og vurderet af gode kompetente dyrlæger. Vores race er jo en stor hund og derfor er det endnu vigtigere med den korrekte fodring, fordi det netop har konsekvens for deres albuer og hofter. Selvfølgelig er det gen bestemt også, men fejlfodring kan få fatale konsekvenser. Vi overtog jo Bronko da han var 1 år. Desværre tyder noget på at Bronko ikke fik det rigtige foder fra start, han har højest sandsynligt fået billig voksen foder fra et supermarked, og vi har fået af vide at det helt sikkert har betydet noget for hans tilstand i dag. Jeg vil ikke sidde og bebrejde den forrige ejer, for det er ganske enkelt uvidenhed, derfor er det også vigtigt at opdrættere informerer hvalpekøbere hvor vigtigt det er at de får det rigtige foder i de rigtige mængder.

no photo
• 2006-03-16 •
Mille blev insemineret for sidste gang i går, så nu kan vi bare håbe på at hun er med hvalpe. Hun er blevet insemineret 2 gange med 2 dages mellemrum. Vi mødtes med Marie og Meeko på dyrehospitalet og så klarede dyrlægen lige den sag. Begge hunde så ud til at nyde det. Bronko og Mille har jo på grund af løbetiden sovet hver for sig, så gensynsglæden er meget stor når de mødes om morgenen. Bronko starter med at kalde på hende ved 6 tiden, ved at sidde og hyle som en ulv, vi troede det var løgn første gang vi hørte det, sådan kan en Bordeaux da ikke sige, men jo. Men ellers går det rigtigt godt med dem, han er så kærlig overfor hende og hun nyder at blive nusset om, han bruger meget tid på at vaske hende i hovedet, så får han selv en tur bagefter, de er simpelthen så søde at se på.

side 55 / 57  |   første side forrige side 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 næste side sidste side
 
en dk | 163527 | Valid XHTML 1.0 Transitional |
© Shadow of Oak 2010 | design / code: arabhorsepromotion.com / webmaxx.wer.pl