|
|
• 2008-03-19 •
I lørdags var vi jo en tur i Malmø til Sydskånske Kennelklubs internationale udstilling. Vi skulle mødes med Fernando og Erika som skulle prøve at udstille Apollon.
Vi mødtes kl. 9 så vi kunne få snakket og hygget, og det blev der, Apollon fik en masse opmærksomhed, mest på grund af hans størrelse, han er ca. 6½ måned nu og han vejer allerede 54 kg. Nå, men ved 11.30 tiden skulle Apollon så i ringen, han var desværre den eneste hanhvalp. Han fik en 1. præmie og blev bedste hanhvalp:o) Yderligere fik han en super flot kritik. Mange gange tillykke til dem alle i Sverige.
Det var utroligt dejligt at se dem alle igen, vi kunne se at Apollon stor trives og han er en meget glad og rolig hvalp. Han er meget social både med mennesker og andre hunde. Han går også til træning med andre hunde plus han går i 'børnehave'. Hver dag kommer han i børnehave, en dame som passer et par hunde hverdag.
Det var dejligt at være afsted på udstilling uden egen hund, så kunne man rigtigt få snakket en masse og kigge på skønne hunde.
Vi sluttede dagen af med en gang svenske kødboller og så gik turen hjem til hundene, som havde fået babysitter på. Det var en dejlig dag sammen med Fernando, Erika og deres dejlige datter Liv, som klarede den lange dag så flot og så også fordi det gik så godt for Apollon. Se billeder her.
|
|
|
• 2008-03-17 •
Ugens billede er af Amos og Sara, som I HVERT FALD ikke havde gjort noget, de vidste ikke hvorfor vores måtte var bidt i 1000 stykker og flød over alt, og hvordan der var kommet et mega hul midt i græsplænen.
Bronko og Mille kan svagt anes nederst i billedet, de er godt klar over at det nok ikke var smart.
|
|
|
• 2008-03-13 •
Ja så fik jeg afsluttet min opdrætteruddannelse og har tilmeldt mig overbygningen. Det var rigtigt godt at få lært en masse nyt og genopfrisket det man har hørt for længe siden.
Især modulet om genetik som Dyrlæge Birgitte Schjøth holdte var helt i top. Egentligt var der en masse, man godt vidste, men man glemmer hurtigt fandt jeg ud af.
Birgitte var også den dyrlæge som hjalp os med at få Mille drægtig, da hun ikke er særlig nem at få hvalpe på, fordi Mille mener selv at hun er klar noget før hun ægløsning, og derfor har vi parret ud fra hundenes instinkter, men det passer åbenbart ikke altid. Som Birgitte sagde, stol aldrig på din tæve i drægtigheden, hun er skrup forvirret og man kan ikke regne med at hun er klar selvom hun viser den adfærd. Men hannen kan man stole på, især de erfarne parringshanner, unghundehannerne kan jo også være lidt utilregnelige.
HD blev der også flittigt diskuteret, og igen blev vi påmindet at det altså kun er 30% af HD der er arveligt de sidste 70% er altså miljø, altså fodring og motion. Så man kan vel groft konkludere at hvis man får en hund med dårlige hofter er man 70% selv skyld i det, det giver da stof til eftertanke.
Det kunne jo være dejligt hvis vi i racen kunne sparre meget mere med hinanden, så vi kunne give gode råd til hinanden. Altså når vi får en hund med A eller B hofter, kigge på hvad gjorde vi, hvordan var fodringen og hvordan med motion osv. Nu hvor vi har SÅ stor indflydelse på vores hundes hofter.
Vi er i den overbevisning at der skal være en god kommunikation og samarbejde iblandt os opdrættere. Så vi kan arbejde os hen imod det bedste for vores race. Det kunne da være dejligt hvis vi kunne hjælpe hinanden til at blive stærke opdrættere, altså have sunde og racetypiske hunde.
|
|
