|
|
• 2008-10-30 •
Vi fik scannet Mille i tirsdags og der var ikke noget at se, dog ville dyrlægen se hende igen på næste fredag, da Mille have en fyldt blære og fyldte tarme :o/ så der kunne godt gemme sig en enkelt eller 2, men vi tror ikke at der er hvalpe.
Det er selvfølgelig ærgerligt da vi selv ville have beholdt en eller 2. Men nu bestemmer vi jo ikke over naturen, og der er nok en mening med det hele.
I går skrev vi så under på vores gård, så nu skal vi bare i gang med renovering af den helt store omgang. Så det passer faktisk godt at der ikke lige kom et kuld hvalpe midt i det hele. Vores hus er sat til salg, men det er jo ikke den bedste tid at sælge hus i, men vi ville også være på skideren hvis huset blev solgt i næste måned. For vi kan bestemt ikke flytte ind på gården før engang i foråret.
Weekenden nærmer sig og Apollon og hans familie Erika, Fernando og Liv fra Sverige kommer fredag og så skal vi hygge med alle hundene hele weekenden. Vi glæder os til den dejlig weekend.
|
|
|
• 2008-10-26 •
 Det var godt nok et par hårde dage efter Amos forlod os. Også hundene var mærket af tabet, det var som om alle bare gik rundt og var mutte. Den eneste der ikke fattede så meget var lille Ubu.
Det går rigtigt godt med den lille mand, han er en frækkert, og det går især ud over Sara's bagende. Det vil sige at når Sara kommer gående stille og roligt, farer Ubu lige op og hakker hende i 'stegen', og Sara farer afsted med halen mellem benene. Dog har Sara fundet ud af at der er helle i sofaen, der kan han ikke komme op endnu :o)
I går var vi ude og svømme, og Ubu fik sin første svømmelektion. Han så så nuttet ud med svømmevest på. Han svømmede rigtigt fint og virkede ikke bange eller noget, så det var en succes.
Mille er begyndt at bliver ret irriterende til svømning, hun var ellers den var var mest vandgal, men nu kan hun bruge hele sin svømmetid på at kigge ud af vinduet, der er nemlig katte der hvor vi svømmer. Hun bliver total døv kan slet ikke koncentrere sig, det er faktisk så hun dirrer i hele kroppen.
I onsdags var jeg på DKK's overbygning af opdrætteruddannelsen som primært handlede om genetik og jura. Det var vildt spændende, og der sker bare hele tiden så meget inden for genetikken og forskningen af arvelige sygdomme. Så det var mega dejligt at blive opdateret. Det kan varmt anbefales at man tager opdrætteruddannelsen og overbygningen.
På udstillingsfronten sker der jo snart lidt igen, vores egen klubudstilling løber af staben den 29. november, men allerede den 8. november er der international udstilling i Herning, vi har tilmeldt Sara og Mille. For er Mille ikke med hvalpe kan hun lige så godt blive udstillet.
Den 22. november afholder vores DKK kreds 10 deres årlige juleskue i Næstved, der skal vi også op udstille, de plejer at være mega hyggelige.
|
|
|
• 2008-10-12 •
Netop som det hele bare kørte gik det grueligt galt.
I torsdags hentede vi Ubu i lufthavnen, han er en frisk fyr som man ikke kan vende ryggen til. SÅ DER ER forskel på en tæve og han hvalp, for sådan var Sara slet ikke. Ubu er hele tiden på dupperne, og vi har en masse sjov med ham. Alle hundene tog rigtigt fint imod ham og alle hunde gik sammen efter 5 min. Vi er egentligt overrasket over hvor hurtigt han bare er en del af familien. Så det hele gik bare godt.
Lørdag aften efter vi havde fodret hele banden skulle vi bare slappe af foran fjerneren, hundene havde været til svømning, og vi havde været i haven det meste af dagen. Så kl. 20 havde de alle spist og lagt sig til rette i og ved sofaerne. Dog kunne Amos ikke finde ro, og gik rundt og halsede, vi prøvede at lægge os på gulvet sammen med ham, men han kunne slet ikke falde til ro. Normalt ville han sove som en sten kl. 21 især fordi han havde været til svømning som tager en del energi resten af dagen.
Endelig fik han lagt sig i en af sækkesengene, men han halsede stadig meget. Kl. ca. 22 rejste han sig fra sengen og prøvede at kaste op, vi havde en time forinden taget hans temperatur, den var normal. Intet kom op ved opkast forsøgene, vi så så at han mave var temmelig stor, og så vidste vi godt hvad klokken var slået. Afsted til dyrlægen, og et kvarter senere stod vi hos dyrlægen. Han bekræftede vores bange anelser, en mavedrejning. Amos stod ikke til at redde og selvom de ville få maden ud af ham, mente dyrlægen at vi ville stå der næste dag med samme problem.
 Det er med den største sorg og det havde Amos slet ikke fortjent. Amos var vores eget opdræt og han havde en stor plads i vores hjerter. Vi tog Amos tilbage da han var ca. 5 måneder. Vi har kæmpet en kæmpe kamp sammen med ham, og nu gik det bare så godt for ham. Han har udviklet sig så meget det sidste halve år. Han havde det meste lyse sind og var altid så glad. Vi kommer til at savne ham så ubeskriveligt meget.
Det er en noget underlig følelse man sidder med nu, glæden ved en lille ny i familien, og så den store sorg ved at miste et familiemedlem. Det er noget underligt en så stor kontrast inden for en par dage.
I dag har vi stenet i sofaen sammen med alle hundene, man tør jo næsten ikke give slip på dem. Dog fandt vi lige hen til skoven hvor vi gik en dejlig stille tur.
Amos dejlige dreng R.I.P
|
|
