side 31 / 57  |   første side forrige side 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 næste side sidste side

no photo
• 2010-06-27 •
Så er det nye kuld oprettet, med lidt billeder af chokoladebollerne. Se Her


no photo
• 2010-06-27 • Hvalpene er ankommet

Præcis 63 dage er gået og Athene har idag født sine hvalpe. Vandet gik i morges og ca. en halv time efter kl. 7.58 kom den første pige til verden.
Kl. 14.00 var der født 5 tæver og 1 han, og Athene faldt lidt til ro, så vi regnede med at hun var færdig. Men endnu en pige meldte sin ankomst her kl 18.25.
 
Alle hvalpe har det fint og ingen dødfødte.
De ser alle dejlig store og lækre ud, der er et par hvide tæer hist og pist.

1. hvalp: Tæve 597g født kl. 07.58 Rød maske
2. hvalp: Tæve 580g født kl. 08.58 Rød maske
3. hvalp: Tæve 470g født kl. 09.21 Rød maske
4. hvalp: Tæve 485g født kl. 10.16 Rød maske
5. hvalp: Tæve 699g født kl. 12.01 Sort maske
6. hvalp: Han   595g født kl. 13.55 Sort maske
7. hvalp: Tæve 517g født kl. 18.25 Sort maske

Dette var bare en hurtig update, vi skal nok hurtigt få taget nogle billeder.


no photo
• 2010-06-07 • Udstilling i Tyskland

I weekenden gik turen så til Neumünster i Tyskland. Vi havde valgt at kun Merete skulle afsted da Klaus skulle færdiggøre lejligheden til fødslerne.
Så kl. 6.00 mødtes jeg, Merete med Kartine og Thomas som havde Viola med.

Vi havde valgt at tage Boris og Demba med.
Udstillingen foregik udenfor og der var lidt koldt om formiddagen, men ved middagstid kom solen med fuld fart, så fra at sidde med tæpper på var vi lige ved at brænde op. Heldigvis var der opstillet bure så folk kunne få hundene ind i dem og så afskærme med tæpper.

Der var ingen hvalpe tilmeldt, så vi startede lige på  med juniorhannerne, hvor Boris stillede. Boris som jo havde været til mentaltest ugen før og havde fået sig nogle chok som gjorde at ringtræningen ikke var nogen stor succes ugen før udstillingen, var i hopla. Han var glad og hilste på dommeren som en glad dreng, og hans bevægelse var helt i top. Boris løb med en 1 placering og blev dermed bedste juniorhan.
I Tyskland er juniorklassen også en titel klasse og man kan få certifikater og blive juniorchampion. Så da juniortæverne var færdige skulle han i ringen om junior BIR. Og han tog titlen som Junior BIR og Jugendsieger Neumünster 2010.

Hos juniortæverne stillede Viola, Boris's søster. Hun fik en excellent 2. placering.

Demba som stillede i åben klasse var ikke ligefrem i det bedste humør, hun havde det varmt. Men hun mandede sig dog op og blev bedste tæve, og fik sit første tyske certifikat og CACIB.
I kampen om bedst i racen trak hun det længste strå og vandt over Eddie (Bordeaux red Forest Nacho) som er ejet af Ole, også fra Danmark. Så der var god dansker stemning i ringen.
Demba blev dermed BIR og Neumünstersieger 2010.

Endnu en fantastisk dag i udstillingsringen.

På hjemmefronten går graviditeterne efter bogen. Athene er ved at blive kæmpe stor. Vi er ikke helt sikker på at den med at hun laver meget små kuld, fordi hendes mor og moster gjorde det, holder. Ellers er de bare meget store.
I tirsdags da vi var til scanning var fostrene 2,5 cm og vi kunne se rygradden, hjertet slå på hvalpene, og også deres ben og hoved kunne vi nu se.

Lige et par billeder fra weekendens udstilling.
Boris


Demba




 


side 31 / 57  |   første side forrige side 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 næste side sidste side
 
en dk | 174271 | Valid XHTML 1.0 Transitional |
© Shadow of Oak 2010 | design / code: arabhorsepromotion.com / webmaxx.wer.pl