side 26 / 57  |   første side forrige side 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 næste side sidste side

no photo
• 2010-09-02 • Stilheden
Har sænket sig over gården her på Lolland. Der er igen ro og fred her. Det er helt underligt, heldigvis laver de 2 små lidt gang i den. I dag blev der læsset en ordentlig omgang ben ud i haven og så var der dømt hygge. De 2 små kan lige så godt lære, at her spiser vi sammen. Og det var der heller ingen problemer i, de gik bare i gang sammen med de store. Sjovt nok var det de små der tog de største ben, og de store nappede ribbenene.
Ellers går det super godt, nu er der igen tid til strandturerne, så i går aftes gik turen til Marielyst strand med Bailey, Boris og Sara.
Aftalen med ejerne af Demba’s kommende kæreste er faldet på plads og detaljerne kan man se under planlagte kuld.
Da der har været en massiv efterspørgsel, har vi valgt at parre Sara igen til november. Sara har ikke rigtigt været medtaget af sin fødsel, faktisk har det været ren badeferie for hende, hun manglede bare stråhatten og en fin drink med sugerør da hun sad der i fødekassen. Sara Bliver 4 år til november, og der vil ikke blive lavet flere hvalpe efter hende efter kuldet i starten af 2011. Vi har valgt at give hende tidlig pension, og ikke avle på en halv gammel tæve. Når en tæve er 5 år gammel er den som regel langt over halvdelen af sin levetid, hvis man altså skal følge gennemsnitslevealderen. Men igen kommer det an på tæven og hendes tilstand.

Lidt hygge billeder.

Ingen kurv er for lille til en DDB




Boris i fuld gang med sin knogle


Ciluca


Dezmir har fundet det største ben


Nu gider Ciluca altså ikke det kamera mere


Demba i dyb koncentration

no photo
• 2010-08-30 • Hjemme igen
I weekenden stod den i udstillingens tegn. Fredag havde vi pakket bilerne og satte kursen mod Rotterdam. Vi kørte sammen med Kartine og Thomas. Vi have 4 hvalpe med og 2 drenge, Boris og Bailey. Vi ankom fredag aften og mødtes straks med Jannie, Kristine og Sandra og michel fra Kennel Bakersville Style som havde været så søde at sørge for et lækkert hotel til os. Lørdag morgen stod den på International udtilling i Rotterdam, der var 44 DDB’er tilmeldt. Vi havde tilmeldt Boris, som gjorde det fint. Det blev til excellent 4. bedste junior han.

Shadow of Oak Boris EX 4JK
Vi forlod hurtigt udstillingen igen, da vi jo havde 4 små vapser ude i bilen. Vi skulle først aflevere 2 af Athenes hvalpe om søndagen. Så vi havde nok at se til. Heldigvis havde vi et super sted på hotellet hvor vi kunne lufte og lege med hvalpene i et lukket område.
Men der var godt trængt i sengen, 6 hunde og 2 voksne mennesker. Men der er jo altid plads til en DDB mere. Så det gik.
Lørdag aften skulle vi til BBQ hos Sandra og Michel, det var en super fest de havde fået stablet på benene. Vi var lidt trætte da vi skulle op næste morgen til det hollandske clubshow. Men afsted kom vi, og da vi ankom var der fuld gang i den. 120 DDB’er er jo bare lykken. Der var 3 ringe, så ventetiden var heldigvis ikke så lang. Dog var vejrguderne ikke helt med os, der kom nogle regnbyger og vindstød så teltene lettede. Heldigvis var dommerne søde og lod os komme ind til dem i deres telt.
Vi mødtes straks med familien Al Faree fra Italien, de skulle jo have de 2 prinsesser de med længsel havde ventet på. De blev så glade for at se de fede bamser og blev staks logeret ind i den kæmpe autocamper de var kørende i. Det er jo nærmest et helt hus.
Vi skulle udstille Boris og Bailey i juniorklassen. Der var 16 juniorhanner, så det tog sin tid. Det var Mr. Bas Bosch der var dommer, og han er meget grundig.
Begge drenge fik excellent, og Bailey blev 4. vinder. Vi er så stolte af vores dreng, det var kun hans andet show.

Shadow of Oak Bailey EX 4JK
På grund af 10 års jubilæum var der arrangeret BBQ i pausen, så der var fællesspisning med dejlig grill mad. Efter pausen gik de i gang med championerne og den afsluttende del af showet.
Merete skulle i ringen med Bull, vores hvalpes far, der var 6 hanner i ringen og konkurrencen var hård men Bull og Moby blev hurtigt prikket ud, det blev til en anden plads til Bull efter Moby.

Det var nu dejligt at komme hjem til de andre hunde igen, og alle hunde har bare været totale dovne i dag, dog kunne de mande sig op til engang lækre lammeben.
Og de 2 små stadig kunne også holde os i gang, de klarede bare turen i så stiv pote. De var simpelthen for seje. De sov så fint når vi kørte bil. Det lader til det bliver 2 endnu gode rejsekammerater.

Lige et par skud af aftenens dovne hunde.

Fendi er træt efter dagens Water Walk.




Mille skæver noget til hendes sidemand.
Næste weekend står den igen på udstilling, denne gang i Silkeborg.

no photo
• 2010-08-23 • De 3 røde rynkedeller
Som overskriften antyder handler denne lille update om Sara's 3 bamser. De er på vej mod 8 uger, faktisk allerede på torsdag flytter de 2 drenge Dio og Douglas ud til deres nye familier. Dezmir bliver her hos os, vi havde et stort ønske om en pige fra Sara, og hun leverede heldigvis en lækker lille chokoladebolle til os.

De 3 vildbasser, for det må man da sige at de er, har fuld fart på, også når de bliver taget væk fra flokken, og er ude at stå lidt på egne ben, er det med høj haleføring og en nysgerrighed der er helt fantastisk. Dog er drengene lidt mere pivet end Dezmir, som bare valser rundt som om hun ejer det hele, men det gør hun jo også:o)

Vægten på de 3 ved 7. uge sagde:

Douglas: 7,8 kg
Dio:        6,5 kg
Dezmir:  6,0 kg

Der er nye billeder på vej, kameraet har bare drillet os, det kræver vist et nyt memorykort.


side 26 / 57  |   første side forrige side 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 næste side sidste side
 
en dk | 163666 | Valid XHTML 1.0 Transitional |
© Shadow of Oak 2010 | design / code: arabhorsepromotion.com / webmaxx.wer.pl