side 21 / 57  |   første side forrige side 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 næste side sidste side

no photo
• 2011-03-15 • Skete det virkelig
En masse er sket siden sidst og tiden er fløjet afsted.
Den 7. marts blev B-kuldet 2 år. Stort tillykke til alle 9 bamser. Vi er Sara så taknemlig for at have givet os dette kuld. Dette kuld har været et drømmekuld for os. Der har aldrig været værre problemer end lidt øresvamp og skidesyge og en enkelt colibakterie infektion. Det er som opdrætter en ønske situation at det hele bare kører derud af uden problemer. Man ønsker jo som oprætter at gøre nogle familier glade, når de har fået deres nye familiemedlem hjem.
Vi har endda været så priveligeret at kunne følge dem ret tæt. Flere af dem har vi passet når deres familier skulle på ferie.
Bentley som vi har sammen med Johnny og Bente fra Kennel Kialixis har haft sin parrings debut, så nu venter vi spændt for at se om han skal være far her i foråret.
Ciluca og Dezmir er lige blevet 8 måneder og var på vægten. De ligger meget tæt, selvom de er vidt forskellig bygget. Ciluca vejede 42,7 kg og Dezmir vejede 41 kg. De er også vidt forskellige af sind. Den ene farer rundt som en vildbasse, imens Dezmir er lidt mere tilbagetrukket og reserveret.
Lille Foogy vokser også bare derud af, vi har været til 12 ugers check og vaccinering. På hendes 12 uge sagde vægten 13,5 kg. Så hun vokser som hun skal.
Weekenden vi lige er gået ud af tilbragte vi i England, nemlig til CRUFTS, som er den største hundeudstilling i verden. Vi blev fragtet i busser fra parkeringspladsen til hallerne. Det siger lidt om størrelsen.
CRUFTS er nok det mest prestigefyldte show og der var 1000 vis af mennesker og hunde. Så vi glædede os virkelig til at opleve det. Vi havde valgt at tage derover uden hund, selvom Demba var kvalificeret. Kommer man ikke fra England skal ens hund nemlig kvalificere sig.
Det var om fredagen bordeauxerne skulle i ringen, 136 bordeauxer var der tilmeldt.
Merete skulle præsentere Bull i Working dog gruppen, som det hedder i England. Man bliver indelt lidt anderledes. Alt efter hvor meget hunden har vundet osv. Der var 19 velvoksne smukke hanner i Bull’s gruppe bl.a. sidste års CRUFTS vinder.
Dommeren starter med at prikke 5 hunde ud, Bull og Merete var med i spillet om at blive en af de bedste 5. Der var total spænding, og dommeren gik rundt om hundene igen og igen, indtil han pegede hen på Merete og sagde NUMBER 1.
Det kan ikke beskrives den følelse der vælter frem i de sekunder dette sker. Det var en ære igen at få lov at handle Bull, og så vinde bedste han på CRUFTS. Det er næsten ikke til at fatte.
Det var en meget stolt og rørt ejer vi mødte i minutterne efter. Der blev med det samme ringet op til familien i Italien med den fantastiske nyhed.
Efter bedømmenlserne af tæverne, skulle vi i ringen om bedst i racen. Der blev det den gudesmukke tæve Edna der vandt, opdrættet i England af Ben fra Kennel Rozeldogue. Ben er en god ven, så ”nederlaget” føltes ikke så hårdt:o) Det var helt fair, nu havde vi nemlig slået hans hanhund i han klassen.
Det betød rigtigt meget for os at Bull vandt bedste han og dermed Bedst i Modsat (BIM). Bull betyder meget for os. Ikke nok med at han er far til vores C-kuld, så har vi et helt specielt samarbejde med Kennel Al Faree i Italien. Bull er utrolig smuk, men ikke nok med det, så har han det mest vidunderlige temperament, magen til kærlig om tillidsfuld dreng skal man godt nok lede længe efter. Bull er nu hos os, og han er gået ind i flokken som om han altid har været her. De andre har taget godt imod ham.
Weekenden der venter lige om hjørnet står på udstilling i Malmø, og ellers ser vi frem til det hollandske unghundeshow i april, som er et show med omkring 150 DDB’er i alderen 3 til 24 måneder.

Nyd billederne af den smukke dreng ved en af hans største præstationer.

Har lagt lidt video på hvor Bull vinder den Italienske Clubmatch 2010 Se her





Bull di Al Faree BIM og Rozeldogue Private Dancer at Doobyave BIR


Bull di Al Faree BIM og Rozeldogue Private Dancer at Doobyave BIR






 

no photo
• 2011-02-19 • Koldt men rart

I dag tog vi 6 af hundene med en tur på stranden. Det var en kold fornøjelse, for en fornøjelse var det at se dem tosse rundt. Ja en lille badetur blev det også til. Gamle Mille på 8, skulle da lige ud og dyppe babserne. Hun er en rigtig vinterbader.

I dag har vi også ben/brusk dag, så 15 kg svineben blev fortæret i morges. Så nu er der helt ro, alle ligger og snorker rundt om i huset. Det er altså bare lykken.
Denne weenend står bare på hygge sammen med hundene. Så i morgen står den på hvalpe ring træning i vores lade, og en tur i skoven med de voksne.

Nyd lidt billeder fra strandturen idag, hvor vi mødte Celina med Custer (Cilucas bror) her.


no photo
• 2011-02-16 • God start på 2011
Weekenden stod om lørdagen på udstilling i Fredericia. Det gik super godt for de 2 hunde vi havde med. Ciluca stillede i hvalpeklassen og vandt sin klasse, dernæst blev hun bedste hvalp på dagen. Vi er selvfølgelig stolt at vores pige, som elsker at være til udstilling. Hun er super nem og glad i ringen, selvom ringtræning ikke har stået på programmet hos os.
Bailey som igen skulle prøve om udstillling var noget, klarede det noget bedre end i Herning sidste år. Han var stadig meget nervøs for om der kom en bag ved ham. Så vi løb rundt i ringen, som om nogen var efter os, for uheldigvis stod vi forest og havde en hund bagved os. Men som sagt løb vi som bare fanden for at han ikke skulle føle sig truet af hunden bagved. Det gik så godt at han vandt klassen, mellemklasse han, med CK, så han skulle i ringen igen og kæmpe om at blive bedste han.
I bedste han konkurrencen blev han nr. 4 med en super kommentar med fra dommeren. ” Han er en meget fin hanhund, men stadig ung derfor nr. 4 i dag”.
Vi var færdig med at udstille ved 13 tiden, og vi skulle først i store rink kl. 16. Så ventetiden stod på fødselsdagskage og rød sodavand. Filip fra Kennel Emphil og Katrine fra Kennel Cru Acajou havde haft fødselsdag i ugen op til udstillingen. Så der var arrangeret overraskelses kage med lys og det hele. Så timerne blev hurtigt slået ihjel.
Kl. 16 gik store ring konkurrencerne i gang. Ciluca gjorde det fint, men det blev ikke til placering. Derimod ventede vi spændt på gruppe 2 hvor vores race er. Ulf fra Kennel Royal Bordeaux skulle i store ring med sin tæve Royal Bordeaux Desiré, som jo havde vundet bedst i racen.
Normalt bliver bordeauxen meget sjældent prikket ud. Gruppe 2 er en meget stor gruppe med rigtig mange racer i. Så da dommeren prikkede 8 hunde ud og var Ulf med, jublede vi som en gal. Dommeren tog sig god tid og sagde farvel til 4 hunde mere. Ulf var stadig med, det ville sige at nu var han garanteret en placering. Vi skreg som gale og klappede. Ulf blev placeret som nr. 4. Det er utroligt stort at stå der med en Dogue de Bordeaux til en international udstilling i DK. Stort tillykke til Ulf og Desiré.
Vi havde lille Foogy med, som klarede det hele i stiv pote. Dog gik hun kold ved store ring, der puttede hun dejligt i ”hvalpevognen” med et tæppe over sig.
Dagens resultater for vores hunde og opdræt:
Shadow of Oak Ciluca Tén Tén: Særdeles Lovende 1. Vinder BEST PUPPY
Shadow of Oak Cloey Tén Tén: Særdelses Lovende 3. Vinder   (eget af Katrine Mittelsdorf)
Shadow of Oak Batida Coco: Very Good 2. vinder  (eget af Katrine Mittelsdorf)
Shadow of Oak Bailey: Excellent 1. Vinder CK Bedste Han 4. Vinder

Shadow of Oak Ciluca Tén Tén Bedste hvalp


Ciluca


Shadow of Oak Bailey vandt sin klasse

side 21 / 57  |   første side forrige side 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 næste side sidste side
 
en dk | 171801 | Valid XHTML 1.0 Transitional |
© Shadow of Oak 2010 | design / code: arabhorsepromotion.com / webmaxx.wer.pl