side 18 / 57  |   første side forrige side 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 næste side sidste side

no photo
• 2011-05-23 • Fantastisk tur i det svenske

Igen har vores dejlige pige gjort os pavestolt.
I søndags var vi i Hässleholm i Sverige. Til SKK's Internationale udstilling. Vi havde Bull, Ciluca og Dezmir med. Bull havde da oppet sig lidt og var lidt mere i stemning, dog ikke den vilde begejstring fik vi ud af ham. Men det var vist godt det samme. Dommeren var slet ikke til ham, han var for lav og alt for tung i fronten. Så det blev til en very good. Dezmir fik det samme, hun var for lille.

Ciluca derimod faldt lige i dommerens smag. Først vandt hun junior tæve klassen som var den største klasse på dagen. Dernæst blev hun 2. bedste tæve. Da vinderen var svensk champion fik Ciluca sit svenske certifikat.
Vi er mega stolte af hende, 3 certifikater i 3 lande i en alder af 10 måneder. Vi håber hun fortsætter sin positive udvikling. Hun elsker at arbejde, altså det spil der foregår ved udstilling og ringtræning, og et lille dyyyygtig så eksploderer hun i glæde.

Nu tæller vi dagene til klubbens store dobbeltudstilling. Vi glæder os rigtigt meget til en weekend med en masse dejlige mennesker, og ikke mindst en udstilling med en masse fine hunde og gode dommere.


no photo
• 2011-05-20 • Lidt hundenyt
Det blev desværre ikke til hvalpe denne gang. Grundet en livmoderbetændelse som heldigvis ser ud til vi fik styr på i tide. Behandlingen fungerer rigtigt godt og det ser ud til vi redder livmoderen. Selvfølgelig ærgerligt, men vi er lettet over ikke at skulle rive hele understellet ud.
Bededagsferien indviede vi på stranden sammen med Katrine, Thomas og Aya sammen med alle hundene. Det blev til 3 dejlige timer ved stranden.

På søndag går turen til Hässleholm til udstilling. Vi skal afsted med 3 hunde. Bull er stadig i udstillingsstrejke, så vi forventer ikke meget. For vil man stå i toppen skal hunden også røre sig. Vi var til ringtræning i går for at se om der var noget der kunne opmuntre den stædige herre. Men han ville hellere ligge på ryggen eller sidde på skødet.  Så optimisten er ikke høj, men nu tager vi afsted. Bull skal måske på damebesøg, så det kan være det bliver en succes tur alligevel. For damer har han da ikke tabt interessen for.

Nu vi ikke skal have hvalpe skal vi jo kigge på de positive ting vi så kan i stedet for. Nu kan vi begge tage af sted til Paris til verdensudstillingen. Vi har også tilmeldt hunde til den 4 dobbelte udstilling i Vejen. Vi er nogle par der her lejet et lækkert sommerhus, så det bliver en hel miniferie sammen med en masse hunde.

Vi har tilmeldt 4 hunde til klubbens projekt om mentaltest. Vi synes det er helt fantastisk projekt og glæder os til at være med til at gøre projektet muligt. Vi håber selvfølgelig at en masse andre vil bakke op om projektet, da det helt sikkert vil komme racen til gode. Vi ville gerne have tilmeldt et par mere, men det er kun hunde der ikke allerede er mentaltestet der kan bruges i projektet. Der skal bruges mange hunde til sådan et projekt, men vi er sikker på der er mange der vil bakke op om projektet, for interessen har været ret stor i vores klub, og nu er chancen for at gøre en forskel der. Så grib den og bak op om projektet, som kun kan hjælpe vores race i denne muskelhundedebat.

Vi har egentligt aldrig haft den store fokus på mentaltest på vores hunde, da vi ikke har set noget mental problem. Generelt synes vi slet ikke at det er et problem på vores race. Men vi kan ikke komme uden om at vores race er i en kategori muskelhunde, og engang i 1800 tallet har været afprøvet til dyrekamp. Derfor vil vores race også altid være i en riscikogruppe for at komme på en eller anden liste.
Defor vil vi selvfølgelig bakke op om sådan et projekt hvor der er adfærdsforskere osv. involveret. Vi tror på det giver pote at være aktionsorienteret og ikke reaktionsorienteret, og først starte kampen når vi er kommet på en forbuds eller observationsliste.

Vi har opdateret Bidules gallery med et par nye billeder. Se dem her

Lidt billeder fra dagens tur til stranden

Dezmir


Bidule
'

Sara


Sara


Ciluca i vandet for første gang


 

no photo
• 2011-05-11 • Lidt nyt
Så er der vist gået noget tid siden sidste opdatering. Som sædvanligt har vi haft mega travlt, men heldigvis er det med hundene, og så gør det ikke så meget.
Den har stået på et par udstillinger. Weekenden stod på 2 udstilliner. Fredag gik turen til Kristiansand i Norge. Vi havde Bull og Ciluca med. Vi havde kun plads til 2 hunde da vi skulle køre i en lille bil.  
Vi startede turen med et besøg hos Vinni og Stephen som har Cilucas søster i Nordjylland. Det var helt fantastisk at se hende. Hun har virkelig udviklet sig så flot, og tillige med har hun det som blommen i et æg. Vinni og Stephen fik så også lige muligheden for at se faren til deres pige. Bull smigerede sig ind med sine dejlige mørke øjne.
Lørdag morgen startede udstillingen i Kristiansand. Vi håbede selvfølgelig på at Bull vill få et CAC så han kunne blive norsk champion. Men sådan gik det ikke. Han blev 2. bedste han, og da hannen der vandt ikke var champion endnu fik han CAC’et. Ærgerligt, men sådan er det jo at udstillie. Han syntes at Bull var for tynd. Det var faktisk det eneste negative dommeren sagde. Og han havde fuldstændig ret, Bull havde tabt 3-4 kg. Vi har haft 4 løbetider herhjemme, så han har været så ulykkelig. Han hylede om natten og ville ikke spise. Han faldt først til ro da vi forbarmede os og tog ham med i soveværelset. Heldigvis fandt han ro og fik i det mindste søvn. Nu er der lidt ro på igen, og appetitten er kommet igen.

Derimod gik det imod al forventning med Ciluca. Hun fil excellent med CK. Hun var den eneste der fik CK, og der var både tæver i åben og champion klassen. Dermed blev hun bedste tæve og fik CAC. Hun fik så meget ros af den hollandske dommer. Hvis Ciluca engang bliver dansk champion bliver det norske CAC udløst og så bliver hun Norsk Champion også. Ciluca blev BIM i bedst i racen konkurrencen.
Vi er så stolte af hende. Det eneste lidt negative fra dommeren var at hun altså skulle opføre sig ordentligt i ringen, som han sagde med et smil på læben. Hun er så fuld af energi at hun sprang som en kænguru engang imellem. Hun er 10 måneder, og vi må indrømme at vi ikke har brugt særlig meget tid på at stå stille og løbe pænt. Vi har haft mere fokus på at give dem en god oplevelse når de er til udstilling. I kritikken havde han dog skrevet at han var vild med hendes temperament og udstråling.

Søndag stod på udstilling i Hillerød. Egentligt havde vi besluttet at trække Bull da han simpelthen var så ugidelig om lørdagen i Kristiansand. Han stoppede nærmest op i ringen og gad i hvert fald ikke løbe. Vi syntes at humøret var steget lidt til om søndagen. Men der tog vi fejl, for Bull gad bestemt ikke udstille, han ville nusses og aller helst ligge på ryggen. Han blev 3 i championklassen. Vi fandt aldrig ud af hvordan rækkefølgen i bedste han blev. Der var en del forvirring om måden der blev dømt og udgivet bl.a. CK’er.
Tøserne Ciluca og Dezmir var ikke dommerens kop the. Det blev til en very good og good.
Trods resultaterne havde vi en dejlig dag sammen med en masse dejlige mennesker, og traditionen tro gik turen til Jensens Bøfhus til ædegilde efter udstillingen.

Om en uges tid ved vi om vi skal have hvalpe, umiddelbart ser det sådan ud, men af erfaring ved vi at vi kan blive snydt.

 

side 18 / 57  |   første side forrige side 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 næste side sidste side
 
en dk | 171794 | Valid XHTML 1.0 Transitional |
© Shadow of Oak 2010 | design / code: arabhorsepromotion.com / webmaxx.wer.pl