Til minde om
Denne side er lavet til at minde de dejlige hunde som har forladt os. 
Læs deres historie, og på den måde skænk dem en tanke.


Amos
Kennelnavn: Algojo's Bulk
Kalde navn: Bronko
Fødselsdag: 11. september 2004
Opdrætter:  Maj-Britt Emretsson (SE)
Ejer: Merete Tækker 
HD/AA: E / 1
SAS (hjertescanning): 2,0 m/s 
Vægt:  55 kg

Bronko fik fred den 23. juni 2010. Bronko har altid haft dårlige ben, og blev opereret da han var 18 måneder gammel i sine albuer. Egentligt har han ikke lidt af sine E hofter, hans problem har altid været i albuerne, selvom han kun havde en status 1. Det sidste stykke tid var Bronko blevet så stiv i sine forben og selv med fuld dosis af smertestillende var han totalt stivbenet og halt til sidst.

Det var en meget tung beslutning om at give Bronko fred, da han var noget helt specielt, han var flokkens overhoved sammen med Mille, og de to, familien Danmark, kaldte vi dem, styrede vores flok med hård hånd.

R.I.P elskede Bongermand, du vil altid have en helt speciel plads i vores hjerter, og når vi kigger op på himlen og ser den størte stjerne lyse ved vi det er dig der passer på os.

                                                                       Se billeder af Bronko 
her



Amos
Kennelnavn: Shadow of Oak Achilleus
Kalde navn: Amos
Fødselsdag: 21. august 2007
Opdrætter: Merete Tækker
Ejer: Merete Tækker 
HD/AA: Bliver hoftefotograferet ved 18 måneder
SAS (hjertescanning): 1,9 m/s
Vægt: 68 kg ( 12 måneder )

Amos døde af en mavedrejning, og stod ikke til at redde. Da vi ankom til dyrehospitalet var organerne ved at sætte ud, og den tunge beslutning om at give ham fred blev taget, da vi fik beskeden at han led rigtigt meget, og at han ville være meget svær at redde.

RIP elskede Amos, du var en fantastisk dreng med et super temperament.

Se billeder af Amos her
galleri 



 

Tobit
Nosuch Bulldogues I'mTobit var vores første bekendtskab med racen Dogue De Bordeaux. Vi havde besluttet at vi ville have en hund, og vi kiggede os meget omkring, da vi ville være sikker på at finde den rette race til os, vi kendte slet ikke racen Dogue De Bordeaux. Jeg faldt over et billede af en lille dreng på 5 måneder på mit arbejde, og viste det til Klaus da jeg kom hjem. Han første sætning da han så billedet var; det er ham vi skal have. Vi tog ud og kiggede på ham, og han var sammen med sin mor, bror og søster. Så vi fik et par dejlige timer i selskab med de 4 hunde, og vi var helt solgt da vi kørte fra Charlotte, hende der havde hundene.

Det eneste vi nu skulle hjem og tænke lidt over var lige det men, at Tobit havde en hjertelidelse, vi fik klar besked fra start af, så vi nogenlunde vidste hvad vi gik ind til. Tobit havde overhoved ingen tegn på lidelsen og var lige så glad og aktiv som sine søskende.

Selv om det var en stor beslutning, var vi ikke længe om at tage den, Tobit skulle være en del at vores familie, og vi hentede ham et par dage efter. Det viste sig hurtigt at det var den helt rette hund for os, han tog os simpelthen med storm, og borede sig dybt ind i vores hjerter.

Som sagt var Tobit en højt elsket hund og det tog hårdt på os da han den 1. oktober 2005 faldt om af hjertestop i vores indkørsel, 10 måneder gammel, han døde hurtigt og han var glad da han faldt om. Det hele gik meget hurtigt og han nåede overhoved ikke at mærke den gråd og angst der var omkring ham den eftermiddag.

Han var så evig glad og og han kunne sende de mest bedende øjne når han ville opnå noget, så ingen kunne stå for ham.

Tobit, du var en ener, og du vil altid være i vores hjerter.

Billeder af Tobit
 
en dk | 171800 | Valid XHTML 1.0 Transitional |
© Shadow of Oak 2010 | design / code: arabhorsepromotion.com / webmaxx.wer.pl