• 2016-07-10 • Kæmpe dag for os
Så er der igen gået alt for lang tid siden vi sidst har opdateret. Men facebook har jo gjort at man fortæller hurtigt de nyeste ting. Dog går alting så hurtigt på de sociale medier og man er hurtigt videre. Så vi synes stadig det er rart at fortælle lidt om hundenes liv her på siden.
Der er sket lidt siden sidst.
På hvalpefronten besluttede vi ikke at parre Foogy Boogy som skulle have været parret for sidste gang. Men tiden var ikke rigtig for os, så vi valgte at sætte skønne Foogy på pension. Foogy er fyldt 5 år og bor hos en fantastisk familie hvor hun har det som en dronning. Foogy var bestemt ikke flokhund og fortjente at få mange gode år hvor der kun er hende. Det må man sige hun har hos Henriette <3 Vi takker endnu engang Henriette for at give Foogy alt det hun fortjener.
På udstillingsfronten er det gået over al forventning. Årets begivenhed, som er klubbens årlige dobbelt klubshow med racespecialister havde vi taget hele banden med. Afsted til Jylland med alle 4 hunde.
Søndag som var weekendens klimax og årets klunmatch 2016 blev en kæmpe sejr for vores firkløver.
Vores italienske dreng Baddy på 15 måneder vandt først juniorklassen, dernæst blev han bedste han og for til sidst at rende med titlen Bedst i racen og dermed Dansk Dogue de Bordeaux Vinder 2016. Vi er selvfølgelig overrasket da konkurrencen var af høj standard med meget fine hunde. Der var 44 hunde tilmeldt, og flere championhunde, deriblandt Baddy's far, som måtte se sig slået af sin søn på 15 måneder. Men det gjorde vidst ikke så meget, for Baddy's opdrætter og ejer af faren til Baddy var selvfølgelig pave stolt.
(Mirko, Opdrætter af Baddy og dommer Sebastian Harnik fra Polen)
Resten af banden fik også flotte placeringer, Falula vandt championplassen og blev anden bedste tæve. Hendes datter Judy vandt sin klasse, mellemklassen. Til sidst og ikke mindst var vores alderspræsident Sara på 9,5 år tilmeldt i veteranklassen. Der var helt usædvanligt 2 tæver i veteranklassen og vores seje pige vandt og blev bedste veteran.
Store følelser sidder helt ude på tøjet når man får æren af at udstille sin hund i den klasse. Racen bliver desværre ikke så ofte 9-10 år, så derfor er det helt specielt at kunne gå i en udstillingsring med en veteran. Så med hjertet hamrende og en tåre i øjenene løb vi i ringen og fik dagens største bifald. Ved ik om Sara forstod hun var en stjerne men glad var hun og hun performede som en superstjerne.
(Sara indtager ringen ved klubmatchen 2016)
(Sara bedste veteran 9,5 år gammel)
|